01/10/21 – Iona Fyfe

Genhør med stærk skotsk stemme

Sangerinden Iona Fyfe er godt i gang med at erobre hjerter, som banker for skotske ballader. Hun synger dem med en smuk og udtryksfuld stemme, og den vandt hende prisen ”Scots Singer of the Year” ved MG ALBA Scots Trad Music Awards i 2018, og hun har været i spil til andre priser. Den 1. oktober byder Copenhagen Folk Club på et gensyn og genhør med den 23-årige sangerinde i Metronomen.

Det var en imponerende start på karrieren. Samme år blev hun i den franske udgave af Rolling Stone kaldt magisk og karismatisk efter sin koncert på den store, franske festival Interceltique Festial de Lorient. Iona Fyfe er nu 23 og har sine solide musikalske rødder i især det nordøstlige Skotlands traditioner. Hun er fra Aberdeenshire og brænder for den særlige lokale dialekt, Doric Scots, og for ”bothy balladesangerne” (landarbejdernes særlige ballader). Hun strejfer dog også gerne ind i andre genrer.

Fyfe blev i 2019 færdiguddannet fra The Royal Conservatoire of Scotland med en førsteklasses æresgrad i traditionel musik. Hun har udgivet to EP’er og to hele album, det seneste, Dark Turn of Mind, i 2019. Trods de sidste halvandet års meget begrænsede muligheder for at turnere har hun i sin unge alder nået at give koncerter i 10 lande, bl.a. Australien og Canada. Hendes talent er umiskendeligt, og man kan roligt glæde sig til hendes personlige skotske folk. Det er skotsk skønsang fra en sangerinde, der kan og vil noget. Hun medbringer en ekstra musiker.

Koncert
Iona Fyfe
Hvornår
fredag, oktober 1, 2021
8:00pm - Køb billetter
Hvor
Metronomen (kort)
Godthåbsvej 33
Frederiksberg 2000

« Tilbage til kalender

Dette indlæg blev udgivet i Koncerter. Bogmærk permalinket.