02/12/17 – Jubilæumskoncert med den danske visesanger Fin Alfred og det unge irske band Na Leanai!

Koncert
Jubilæumskoncert med den danske visesanger Fin Alfred og det unge irske band Na Leanai!
Hvornår
lørdag, december 2, 2017
8:00pm -
Hvor
Dirch Passers Allé 4
Frederiksberg, Danmark 1812
Anden information
Copenhagen Folk Club fejrer 20 års jubilæum med dobbelt koncert!

Mød den danske folkemusikveteran og sanger Fin Alfred Larsen, og det unge irske søskende band Na Leanai.

Lørdag d. 2. december kl. 20:00 på KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg. Entré: Medlemmer kr. 70. Ikke-medlemmer: kr. 100

I slutningen af det Herrens år 1997, startede en gruppe folkemusik ildsjæle og spillefolk en lille musikforening i den indre by i København. De kaldte sig Copenhagen Folk Club.

Deres mål var dels at tilbyde danske og international folkemusik af høj kvalitet til hovedstadens indbyggere, men også at skabe et spillested til de mange fantastiske bands og solister som rejser igennem byen året rundt.

Lige siden starten har Copenhagen Folk Club afholdt 10-12 koncerter om året på skiftende spillesteder i København og på Frederiksberg, og på den måde markeret sig som en væsentligt forening for den danske og internationale folkemusikscene.

Bl.a. de mange bands som har stået på Copenhagen Folk Clubs koncertkalender i årenes løb finder vi navne som:

Tim O'Brien (US), Väsen (S), Baltinget (DK), Frankie Gavin & De Dannan (IRE), Alasdair Frazer & Natalie Haas (SCO/US), Kevin Burke Solo (US), Martin Hayes & Dennis Cahill (IRE/US), Baltinget (DK), Svøbsk (DK), Pure Irish Drops (IRE), Ashplant (IRE/DK), Phønix (DK), Yves Lambert Trio (CAN), Dwight Lamb Band (US/DK), John Spillane (IRE), Baltic Crossing (GB/DK/SF), Duncan Chisholm Trio (SCO), Groupa (S), Rannok (DK), De Temps Antans (CAN), Boys of the Lough (SCO), The Outside Track (IRE), Nuala Kennedy Band (IRE), Kryss (DK/S/N), og mange, mange flere

Den 2. december inviterer Copenhagen Folk Club til jubilæumskoncert med to koncerter med folkemusik i ordets bedste betydning.

Fin Alfred Larsen
Den prisbelønnede folkesanger Fin Alfred Larsen startede med at spille som 10-årig, da hans mor gav ham en banjo med besked om, at han ville få en krone hver gang han lærte en ny melodi. Det var helt tilbage i 1949, og lige siden har Fin Alfred samlet, spillet og sunget sange på dansk.

Han har nu et kæmpe repertoire af gamle, finurlige og sjove - men også alvorlige - sange om håndværkere, soldater, søfolk, landarbejdere, klunsere, kærestepar - ja om os alle sammen i virkeligheden. Her kan du både få stof til eftertanke, grine og synge med - og Fin tager sin søn Morten Alfred Høirup med til at spille guitar den aften.

Se mere på http://www.finalfred.dk

Na Leanai
Navnet betyder "Børnene" på irsk, og hentyder til, at dette unge band faktisk er sammensat af børn af den berømte The Sands Family, som har turneret internationalt med irsk musik siden 1970.

Na Leanai har dog siden starten i 2014 skabt deres egen internationale karriere, med et repertoire med en god og charmerende blanding af viltre dansemelodier og ikke mindst smukke flerstemmige sange.

Na Leanai består af Sorcha Turnbull (Datter af Anne Sands), Ryanne Sands (Datter af Ben Sands), Eimear Keane (Datter af Anne Sands), Fra Sands (Søn af Hugh Sands), Moya Sands (Datter Tommy Sands), og musikken spilles på violiner, fløjter, guitar og perkussion.

Da bandet spillede på Skagen festival sidste sommer, var de en meget stor succes, og publikum elskede dem, og vi er sikre på at København vil tage ligeså godt i mod dem. Du kan se mere om Na Leanai på: http://www.naleanaimusic.com

« Tilbage til kalender

Dette indlæg blev udgivet i Koncerter. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *