14/07/17 – John Spillane

John Spillane
Picture: Miki Barlok

 

 

 

 

 

 

 

Prisbelønnet Irsk sangskriver og fortæller besøger Frederiksberg

Den irske sanger, sangskriver, poet, fortæller og forfatter, John Spillane, lander i København midt under Copenhagen Jazz Festival.

Den 14. juli inviterer Copenhagen Folk Club dig til at snuppe et lille break fra jazzfestivalens hektiske virvar af koncerter, for i stedet at opsøge en helt særlig og stærkt underholdende musik- og fortælleroplevelse, med sanger og sangskriver John Spillane fra Cork i Irland.

56-årige John Spillane synger både på engelsk og irsk gælisk, og han er kendt og respekteret i Irland og store dele af verden for sine mange fremragende sange og super underholdende koncerter.

Ikke mindst hans humoristiske og fortællinger imellem sangene, har glædet publikum – som en af dem skrev: “Jeg tror aldrig jeg har grinet så meget til en koncert!“, og en anden sagde: “Han er så god til at fortælle historier, at han knap nok behøver at synge!”

John Spillane har udgivet ikke mindre end et dusin solo-albums, og hans sange er blevet indspillet og udgivet af store irske stjerner som Cristy Moore, Karan Casey og Mary Black.

Spillanes album Irish Songs We Learned in School var i øvrigt det mest solgte irske album i 2008.

Copenhagen Folk Club har været så heldige at fange John Spillane på en mellemlanding i København, i mellem to koncerter i henholdsvis Sverige og Irland – så kom og få en intim koncertoplevelse med noget at smile af!

Koncerten med John Spillane løber af stablen d. 14. juli 2017 kl. 20:00 i Kultur- og Bevægelseshuset KU.BE på Dirch Passers Allé 4, nær Flintholm Metro- og S-togsstation.

Se mere på:

– KU.BE:  http://www.kube.frederiksberg.dk

– John Spillane:  på http://www.johnspillane.com,

– CPH Folk Club: http://www.facebook.com/groups/copenhagenfolkcclub

Her er et link til det franske TV program The Late Late Show 2016, hvor John Spillane synger sin egen sang Cherry Trees: https://www.youtube.com/watch?v=qzDy4Xk_JeA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.