Tag-arkiv: Irsk

05/02/17 – The Jeremiahs

Copenhagen Folk Club præsenterer The Jeremiahs (IRL)
I samarbejde med Bartof Station.

Årets første koncert i Copenhagen Folk Club bliver med The Jeremiahs fra Irland. Der har været problemer med lokalebookingsystemet for Metronomen så vi kun i sidate øjeblik kunne bekræfte denne koncert. Vi håber at se mange af jer til The Jeremiahs på trods af det korte varsel. Spillestedet på Frederiksberg, Bartof Station, har været behjælpelige med at få koncerten til at lykkes og det er nogle superhyggelige koncertrammer. Vi glæder os.

Meld dig også gerne til begivenheden på Facebook

The Jeremiahs best album

 

 

 

 

The Jeremiahs

Et af de mest opløftende bands, der er vokset frem af Dublins folkemusikmiljø i mange år – af flere udnævnt som de naturlige arvtagere til The Dubliners men med et moderne snit.

Biografi

Irske The Jeremiahs blev dannet i 2013, og blander nye og gamle toner i et spændende miks af både sange og instrumentalnumre.

Bandet består af:

Joe Gibney – sang og tin whistle

  • James Ryan – guitar og bouzouki
  • Jean Christoph (JC) Morel – violin og mandola

 

Joe Gibney er en aldeles fremragende sanger fra Dublin som trækker på et varieret repertoire af sange fra muntre sea shanties til følelsesladede traditionelle sange om kærlighed, lidelser og sorg.

Guitaristen og bouzoukispilleren James Ryan er ligeledes fra Dublin og trækker på en bred vifte af indflydelser fra forskellige genrer og traditioner, hvilket kommer til udtryk i hans karakteristiske rytmiske akkompagnement.

JC Morel kommer fra Bordeaux i Frankrig, men forelskede sig i den irske folkemusik. Det endte med en tur til Dublin for at studere irsk musik og her mødte han så de øvrige bandmedlemmer. JC er en mesterlig musiker, hvis violinspil er en vigtig del af bandets lyd.

Som band formår The Jeremiahs at sætte musikken fra deres irske rødder sammen med et forfriskende nyt “sound” til et uimodståeligt slutprodukt. Kan varmt anbefales!

Udgivelser

Gruppen udgav deres debutalbum (The Jeremiahs) i 2014, et album, der fik prisen som Best Vocal/ Instrumental Album ved LiveIreland Awards 2016, hvor forsangeren Joe Gibney også vandt prisen som bedste mandlige sanger.

 

Presseomtale

“Throw out your idea of what an Irish “ballad” group sounds like, especially if you are thinking about the groups of yesterday. No one has ever sounded like The Jeremiahs, nor could they. This group is brilliant, absolutely fresh, and can be around as a major force in Irish music as long as they want to be. You read it here first. The Jeremiahs are tomorrow. Incredible.”

– LiveIreland

“This is the most creative and important group we have heard in Irish music in years, they are special.”

– LiveIreland

“One of the most exciting bands to come out of Ireland in many a year. Their new album is a cracker.”

– Mike Harding Folk Show

http://thejeremiahs.ie/

 

Marianne Green

Marianne_Green_2_Low_res

Lørdag d. 19. marts
Kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

Marianne Green er et friskt pust på den irske musikscene og en anmelderrost sanger. Hendes personlige fortolkning af traditionelle irske sange sunget på engelsk og gælisk blandet med egne sange og traditionelle instrumentalnumre, kombineres til en stemningsfyldt koncert.

Siden udgivelsen af sit debut album i 2010 “Dear Irish Boy”, lavet i samarbejde med den irske folk-legende Andy Irvine, har hun turneret i ind- og udland og medvirket i irske TV- og radioprogrammer på både engelsk og gælisk. Hendes kvalificerede research til albummet og indlevelse i den irske tradition samt evnen til at forny musikken, har vakt nysgerrighed og anerkendelse på den irske musikscene.

Marianne Green har været på flere turnéer i Irland og spillet på store festivaler som Sligo Live Festival, Ulster Bank Belfast Festival at Queens og International Fiddler’s Green Festival i Rostrevor. Flere af koncerterne er blevet optaget og sendt på BBC Radio Ulster. Hun har også spillet på Celtic Connections, Folkest i Italien, Oulu Irish Festival, Finland, City of London Festival og en traditionel musikfestival i Tunesien.

Marianne Green er vokset op i Danmark med en italiensk mor og en dansk/engelsk far og netop denne kulturelt blandede baggrund har ifølge hende selv været årsagen til, at hun har været åben over for de irske musikgenrer og -traditioner. De sidste 10 år har hun danset professionelt med ”Trad Lads & Green Steps” og har desuden startet skolen ”Dark Green School of Irish Dancing”. Samtidig har hun arbejdet med den irske sang, som har resulteret i udgivelsen af EP’en ”By Yonder Town” og debut-albummet ”Dear Irish Boy”. I 2013 kombinerede hun dansen og sangen til forestillingen ”Grá”, med dansere fra hendes ensemble Green Steps og nogle af hendes faste musikalske samarbejdspartnere.

 

Marianne Green: Sang, whistle.
Neil Stanford: Guitar
Martin O’Hare: Bodhran, bones.
Sonnich Lydom: Harmonika, mundharmonika.