Tag-arkiv: nordirland

Marianne Green

Marianne_Green_2_Low_res

Lørdag d. 19. marts
Kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

Marianne Green er et friskt pust på den irske musikscene og en anmelderrost sanger. Hendes personlige fortolkning af traditionelle irske sange sunget på engelsk og gælisk blandet med egne sange og traditionelle instrumentalnumre, kombineres til en stemningsfyldt koncert.

Siden udgivelsen af sit debut album i 2010 “Dear Irish Boy”, lavet i samarbejde med den irske folk-legende Andy Irvine, har hun turneret i ind- og udland og medvirket i irske TV- og radioprogrammer på både engelsk og gælisk. Hendes kvalificerede research til albummet og indlevelse i den irske tradition samt evnen til at forny musikken, har vakt nysgerrighed og anerkendelse på den irske musikscene.

Marianne Green har været på flere turnéer i Irland og spillet på store festivaler som Sligo Live Festival, Ulster Bank Belfast Festival at Queens og International Fiddler’s Green Festival i Rostrevor. Flere af koncerterne er blevet optaget og sendt på BBC Radio Ulster. Hun har også spillet på Celtic Connections, Folkest i Italien, Oulu Irish Festival, Finland, City of London Festival og en traditionel musikfestival i Tunesien.

Marianne Green er vokset op i Danmark med en italiensk mor og en dansk/engelsk far og netop denne kulturelt blandede baggrund har ifølge hende selv været årsagen til, at hun har været åben over for de irske musikgenrer og -traditioner. De sidste 10 år har hun danset professionelt med ”Trad Lads & Green Steps” og har desuden startet skolen ”Dark Green School of Irish Dancing”. Samtidig har hun arbejdet med den irske sang, som har resulteret i udgivelsen af EP’en ”By Yonder Town” og debut-albummet ”Dear Irish Boy”. I 2013 kombinerede hun dansen og sangen til forestillingen ”Grá”, med dansere fra hendes ensemble Green Steps og nogle af hendes faste musikalske samarbejdspartnere.

 

Marianne Green: Sang, whistle.
Neil Stanford: Guitar
Martin O’Hare: Bodhran, bones.
Sonnich Lydom: Harmonika, mundharmonika.

 

Tommy Sands

Tommy Sands N. IRL.

Tommy SandsLørdag d. 12. april
Kl.  20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 100/130
Forsalg: BILLETTO
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

 

 

 

Tommy Sands er en af Irlands mest kendte sangskrivere og kunstnere. Sands stammer fra Co. Down, hvor han og resten af the Sands Family startede deres musikalske karriere. Sammen med sin familie har han turneret verden over, men denne gang får Copenhagen Folk Club æren af at opleve Tommy på egen hånd.

Tommy Sands formidler mange aspekter fra Irlands historie. Med sange der fokuserer på emner lige fra landets splittede historie til befolkningens ukuelige ånd. Sands bruger musikken som et samlingspunkt, der kan bygge bro mellem forskellige kulturer. Sands’ musik har bragt ham verden rundt og han er i dag kendt for sine velskrevne sangtekster og sin evne til at inddrage publikum i hans vision for Irland.

The Sands Family

Lørdag d. 11. februar

Mange med interesse for folkemusik vil kende Tommy og Colum Sands fra deres turneer i Danmark de senere år. De vil vide, at humoristiske fortællinger og fantastiske sange står i kø, når de to spiller. Denne oplevelse bliver langt fra mindre når de sammen med deres to søskende Ben og Ann udgør gruppen The Sands Family.
Alle fire Sands søskende bor fortsat i County Down, hvor de er født og opvokset. Tommy, Colum, Ben og Anne Sands har sunget og spillet musik så længe de kan huske. Familien har i flere generationer været kendte for deres sange, musik og historiefortællinger som er den irske kultur og tradition.
The Sands Family er Nordirlands kendteste folkemusik-familie. Gruppen blev internationalt kendt efter at have vundet en bandkonkurrence i Dublin i 1971 og har siden opbygget trofaste fanskarer i hele verden. Repertoiret består fortrinsvis af egne kompositioner, men også traditionelle irske sange og melodier.

Tommy Sands: Sang, guitar, tin whistle og banjo
Colum Sands: Sang, guitar, violin, koncertina og kontrabas
Anne Sands: Sang og bodhran
Ben Sands: Sang, mandolin, guitar og tin whistle

Lørdagd 11. februar
Kl.  20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70,- / 100,-
Metronomen (Byggeriets Hus)
Godtåbsvej 33
2000 Frederiksberg.