Vi fejrer Burns’ Night med Scotia Nostra

Ikke mange digtere huskes og fejres 228 år efter deres død. Men skotske Robert Burns gør, og det sker i store dele af verden, også i Danmark. Det skyldes bl.a. en anden skotte, nemlig musiker og sanger Rod Sinclair, som længe har været bosat i Ribe.

I en del år efterhånden har han med Scotia Nostra fejret og fortolket den verdenskendte digter, som levede fra 1759 til 1796 og efterlod mange højtskattede digte og sangtekster. Og der er lagt op til en munter og ganske sikkert mindeværdig aften med både pæne, politiske, stolte, smukke, solidariske, erotiske, oprigtige og bevægende sange.

Naturligvis er det Rod Sinclair, som står i spidsen for Scotia Nostra med vokal, guitarog banjo. Stig Bang Mortensen tager sig kærligt af den skotske highland sækkepibe, Christopher Maack Davis er med på violin/sang, Peter Eget på harmonika/sang og Jonas Kongsted spiller bassen. I kan godt regne med ægte skotsk stemning, som den er kendt og elsket i det meste af verden. 

Stor dansk interesse for Burns

Robert Burns er måske allermest kendt for nytårshymnen Auld Lang Syne, som vi herhjemme synger Jeppe Aakjærs danske tekst til. Men der er også blandt de mange hundrede digte og sange Green Grow The Rashes, My Love Is Like A Red Red Rose,HonestPoverty, The Rantin Dog, The Banks of Doonmed mange flere.

Forfatteren Hans Kirk, der oversatte digtet Tam O’Shanter, som udkom i et hæfte på 23 sider i 1945 (og kun trykt i 850 eksemplarer), sagde om Burns: ”Det brede folk tog hans digtning ind til sit hjerte. Det var bondens sorger og glæder, han gav mæle, det var Skotland selv, der sang”.Forfatter Emil Aarestrup oversatte A Red Red Rose allerede i 1830’erne, og i nyere tid sluttede bl.a. Bob Dylan sig til Burns-fortolkerne.

Har I oplevet Scotia Nostra før, ved I, at den skotske bluesmusiker og mundharpevirtuos Mike Whellans var med i nogle år, hvor han bl.a. spillede beatbox på en kort version af det meget lange Burns-digt Tam O’Shanter. Også bassisten Steffan Sørensen har været med. Desværre døde begge disse to dygtige musikere i 2023. Æret være deres minde.

Duokoncert mellem jul og nytår

Gunni Torp & Dan Fägerquist er et ret nyt musikalsk partnerskab. Både hver for sig og sammen har de en masse på hjerte. Dan er svensk poet, sanger/sangskriver og guitarist, Gunni spiller harmonika og er ligeledes sanger/sangskriver.

Tilsammen byder de på en vifte af sange i både skandinavisk visetradition og helt personlige sange fyldt med både svensk poesi fra Dan og fra danske Gunni viser og historier med rå humor og kant. Hun er ligefrem, når hun synger om køn, kvindeliv og natteliv, natur og mere endnu. Gunni Torp fortæller anekdoter og trakterer harmonikaen med både balkanmusik, bluegrass og hiphop flettet ind i udtryksfuld moderne folkemusik, og hun inviterer helst helt ind i sin krøllede, musikalske verden med et ligefremt og legende sprog.

Poesi og politik

Dan Fägerquistsynger fra sit meget poetiske udgangspunkt med en tone og stemme, som rummer stort potentiale. Han indspillede for flere år siden to album med tekster af den russiske sanger Vladimir Vysotsky og var på flere turneer med dette mere politiske indhold. Den russiske visesanger (1938-1980) var på én gang underground og folkelig – og elsket af folket, men hadet af regimet.

Fägerquist har turneret meget rundt i Norden og fordyber sig ofte i sine egne tekster og musik, men har stadig sine meninger og holdninger. Det samme gælder også københavnske Gunni Torp.

Vi kan ikke love, at det bliver en specielt julet julekoncert – men vi tør godt spå, at den bliver melodiøs med mange fine sange og vedkommende indhold fra det dansk-svenske samarbejde. Og mon ikke der faktisk kunne blive plads til at markere julen på en musikalsk måde.

.

Violinisten Maja Kjær Jacobsen spiller med det, hun kalder ”si Orkester”.

Instrumenterne er ikke de sædvanlige, og der lægges op til inklusion, nærhed og mangfoldig musik med et lydtæppe, der er både mørk urkraft og dog nordisk. Musikken udvisker grænser. 

Forbudt folkemusik – men kom og hør den alligevel!

Den 21. november har vi dansk instrumental folkemusik på programmet, og det er Maja Kjær, som har skrevet den og spiller med sit orkester.  Instrumenterne er foruden hendes egen violin: Cimbalon, tuba og perkussion, og blandt andet heri ligger det ”forbudte”. Eller måske rettere det usædvanlige, for det er jo ikke gængse ”Nordic Folk”-instrumenter.

Derfor bliver musikken selvfølgelig også sin helt egen med f.eks. nordisk sprødhed, østeuropæisk fyrighed og gode grooves.  Et nyt musikalsklandskab til inspiration og udfordring, mener Maja Kjær, som ønsker at være en del af en større bevægelse mod en mere inkluderende og mangfoldig musikverden. Hun ønsker at udviske grænser og give sin musik mange nuancer og folde et lydtæppe ud fyldt med både mørk urkraft og nordisk lys, lethed og sarthed. Men alligevel er musikken på sæt og vis ” trukket udaf Norden”, som rootszone.dk skrev i sin anmeldelse af Maja Kjær si Orkesters album, Landing, der udkom i september. Hendes filosofi er, at ingen musik er sin egen, men består af mange indflydelser alle mulige steder fra, som har udviklet sig mellem mennesker, hvis veje har krydset hinanden rundt omkring i verden.

Og sådan vil det fortsætte. I stedet for at vurdere musikkens oprindelse, værdi og autenticitet, så er den simpelt hen et samlingspunkt – uanset hvordan den udtrykkes. Som hun siger: ”Man kan godt både at dyrke og styrke det gamle og det nye, det fremmede og det familiære, og både mennesker og  musik vil blive rigere af det”.

Fællesskab og nærvær

Maja Kjær si Orkester har fokus på fællesskab og nærvær, når de spiller live – gerne ved at bryde grænsen mellem scene og stolerækker. De kalder det en cirkelkoncert, hvor både musikken og dansen er tæt på. Hun indgået i og indgår i diverse sammenhænge. Tidligere i duoen Maja & David med den canadiske violinist David Boulanger, før og også i den skandinaviske trio Fru Skagerrak, der for tiden er ved at indspille nyt album og i duoen Maskineri med Søren Vinther Røgen.

Maja Kjær er opvokset med både irsk og skotsk folkemusik og også med lyden af progressiv rock og begyndte først at dyrke den danske folkemusik og er uddannet på Folkemusikkonservatoriet.

Hun har haft travlt lige siden.

Både fløjtespilleren Brendan Mulholland, som lægger navn til duoen, og bouzoukispille