Iain Matthews

Søndag d. 7. april kl. 20.00
Dørene åbner 19.00 Entré kr 100 / 175
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Legendarisk musikveteran på scenen

Iain Matthews har været med meget længe, og han er stadig i fin form. Hans tenorstemme er varm og dragende, og han er still going strong også på guitaren. Det er efter en karriere på +50 år med start i det, der blev et verdensberømt folkrock-band og som nærmest opfandt genren, nemlig Fairport Convention.

Fairport Convention

Unge Iain var central i det nyskabende band og medvirkede på tre album på tre år, men han ville videre med egne sange og køre sit eget show. Det gjorde han så først med musikere fra netop Fairport under navnet Matthews Southern Comfort, både på turneer og indspilninger, men hen ad vejen med andre musikere.

Det største hit blev hans version af Joni Mitchell-sangen ”Woodstock”, som han udgav efter at være flyttet til USA, hvor han boede i mange år. Han var interesseret i americana-musikken, som han af nogle krediteres for at have bragt til Europa. Det var dog en mere europæisk udgave, der vandt frem, men i al fald er americana kun blevet større siden på begge sider af Atlanten.

En formidabel karriere

I alle årene har han skrevet kaskader af sange, indspillet et kæmpeantal soloalbum solo og med Plainsong, som han dannede med Andy Roberts. De udgav det succesfulde album ”In Search of Amelia Earhart” med. Plainsong har i diverse udgaver – duo, trio og kvartet – turneret med mellemrum og lavet flere album.

I de seneste mere end 20 år har Iain Matthews boet i Holland, hvor han har spillet og indspillet med bl.a. jazzmusikere. For nogle år siden udgav Iain og Andy Roberts så albummet ”Reinventing Richard. The Songs of Richard Farina”. Det er sange fra en af Iain Matthews favorit-sanger/sangskrivere. Farina var gift og optrådte med Joan Baez’ søster Mimi, som også var sangskriver og aktivist som sin søster. Richard døde tidligt, men er forblevet et ikon for mange.

For Iain Matthews er det i årenes løb blevet til utallige turneer rundt i Europa og USA i diverse sammenhænge og især solo, så sent som i efteråret 2023 var han igen i både UK og USA. Han har turneret før i Danmark, bl.a. på Tønder Festival. Med ham får man hele pakken rent musikalsk med et bagkatalog, der er imponerende fyldigt og varieret. Dette er en sjælden chance for at opleve en spillevende veteran og hans musikalske statements. Matthews har meget at byde på for de fleste aldre og musikpræferencer, og CFC glæder sig til at dele oplevelsen med jer.