Tag-arkiv: Copenhagen Folk Club

John Spillane – Prisbelønnet irsk sangskriver/sanger

John Spillane
Picture: Miki Barlok

Fredag d. 14. juli
Kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100

KU.BE
Dirch Passers Allé 4
Frederiksberg 1812

 

 

 

Prisbelønnet Irsk sangskriver og fortæller besøger Frederiksberg

Den irske sanger, sangskriver, poet, fortæller og forfatter, John Spillane, lander i København midt under Copenhagen Jazz Festival.

Den 14. juli inviterer Copenhagen Folk Club dig til at snuppe et lille break fra jazzfestivalens hektiske virvar af koncerter, for i stedet at opsøge en helt særlig og stærkt underholdende musik- og fortælleroplevelse, med sanger og sangskriver John Spillane fra Cork i Irland.

56-årige John Spillane synger både på engelsk og irsk gælisk, og han er kendt og respekteret i Irland og store dele af verden for sine mange fremragende sange og super underholdende koncerter.

Ikke mindst hans humoristiske og fortællinger imellem sangene, har glædet publikum – som en af dem skrev: “Jeg tror aldrig jeg har grinet så meget til en koncert!“, og en anden sagde: “Han er så god til at fortælle historier, at han knap nok behøver at synge!”

John Spillane har udgivet ikke mindre end et dusin solo-albums, og hans sange er blevet indspillet og udgivet af store irske stjerner som Cristy Moore, Karan Casey og Mary Black.

Spillanes album Irish Songs We Learned in School var i øvrigt det mest solgte irske album i 2008.

Copenhagen Folk Club har været så heldige at fange John Spillane på en mellemlanding i København, i mellem to koncerter i henholdsvis Sverige og Irland – så kom og få en intim koncertoplevelse med noget at smile af!

Koncerten med John Spillane løber af stablen d. 14. juli 2017 kl. 20:00 i Kultur- og Bevægelseshuset KU.BE på Dirch Passers Allé 4, nær Flintholm Metro- og S-togsstation.

Se mere på:

– KU.BE:  http://www.kube.frederiksberg.dk

– John Spillane:  på http://www.johnspillane.com,

– CPH Folk Club: http://www.facebook.com/groups/copenhagenfolkcclub

Her er et link til det franske TV program The Late Late Show 2016, hvor John Spillane synger sin egen sang Cherry Trees: https://www.youtube.com/watch?v=qzDy4Xk_JeA

 

 

SOCK IN THE FRYING PAN – 28. maj

Socks in the Frying PanTorsdag d. 28. maj
Kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

 

Bandet består af de to brødre, Shane og Fiachra Hayes på harmonika og violin / banjo samt Aodán Coyne på guitar og sang.

Denne unge trad trio fra Country Clare blander irske traditionelle melodier med innovative rytmer og melodisk krydderi. Disse sokker er rigtigt øreguf, selvom de på spørgsmålet om bandnavnets oprindelse endnu ikke har udsendt en officiel forklaring!

Efter at have opbygget en solid fan-base i det vestlige Irland, er denne spændende gruppe for nylig begyndt at rejse ud i verden sig ud, hvor de er blevet godt modtaget for deres moderne og energiske tilgang til den traditionel le stil og musik. Dette, kombineret med et tæt musikalsk samspil, trestemmige harmonier og en indlysende kærlighed til liveoptræden, komplimenterer den traditionelle essens i ​​både melodier og sange på en frisk og underholdende måde. Deres debut-cd blev lanceret på Ennis Trad Festival i november og fik en bragende modtalgelse med et publikumstal der langt oversteg spillestedets kapacitet. Cd’en selv byder på et dusin kærligt udformet numre, som Sokkerne er ivrige efter at præsentere, både på albummet og ved deres live-koncerter.