Tag-arkiv: svensk folkemusik

Christian Alvad & Anna Wirsén d. 26. januar

Torsdag d. 26. januar kl. 20.00
Entre kr 100 / 175
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Vi starter i det nordiske. Til årets første koncert i Copenhagen Folk Club kan du nemlig opleve duoen Christian Alvad og Anna Wirsén. Han er DK’s akustiske top-guitarist, hun er svensk og synger smukt i den nordiske visetradition andres og egne sange. Senest har hun udgivet CD’en ”Vardagsballerina”. Alvad har skabt film- og TV-musik, og tilsammen giver de os poesi, udstråling, humor, fortællinger – og dejlig musik.

Mange kender Christian Alvad fra hans mere end 30 årige samarbejde med Niels Hausgaard og andre. Han stemmer sine guitarer, så de kan levere noget unikt. Som han siger det: ”Jeg ville gerne spille musik med en stor lyd. Så begyndte jeg at pille ved instrumentet, og det er jo faldet i folks smag”. Han har udsendt en lang række album siden 1979 og indspillet musik til diverse naturfilm. I de senere år har han hans liv og samarbejde med Anna Wirsén skabt magi i musikken og en tæt og humoristisk kontakt med publikum.

Der er med andre ord lagt op til en stærk oplevelse med melodisk guitarspil, viser udi de nordiske traditioner, folk, måske lidt blues og romantik, humor, alvor, vemod, hverdag og engagerende historier om dette og hint. Mellem sine egne sange leverer Anna Wirsén også guldkorn fra Cornelis Wreeswijk og Evert Taube. Alvad & Wirsén sikrer en ret så suveræn og nordisk aften.  

GROUPA (S)

groupa_hirez_51A5934-EditFredag d.16. oktober
Kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 19.00
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

 

Silent Folk eller Nordic Fusion – det er hvad Groupa selv kalder deres musik, som spilles af Jonas Simonsen på fløjte, Mats Edén på violin og Terje Isungset på perkussion og jødeharpe. Sammen spiller de lange meditationer og improvisationer, hvor de blander nordiske lydlandskaber med jazzede elementer, alt sammen dybt forankret i den skandinaviske folkemusiks tradition. Resultatet er smukke, filmiske sekvenser af musik, der kræver publikums opmærksomhed. Til gengæld belønnes koncentrationen med en kunstnerisk oplevelse af drømmende og sfæriske stemninger.

M:A:M:M:A – Nordiske Klange

Det spritnye “blandinaviske” orkester M.A.M.M.A. udforsker den nordiske tone i et spændende og grænsesøgende projekt hvor de musikalske baggrunde og stilarter udforskes lige fra Danmark i syd over Norge og Sverige til Finlands afsidesliggende landskab.

Bandet har sit ursprung i folkemusiklinjen på Skurups Folkhögskola i Skåne hvor det fælles drive og interessen for traditionsmusikken blev udgangspunktet for et musikalsk samarbejde kaldet M.A.M.M.A.

TIMELINE MAMMA

Fredag d. 24. januar
Kl.  20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg