ALASDAIR FRASER & NATALIE HAAS
Alasdair Fraser betragtes som en af de bedste skotske violinspillere nogensinde. Med sit dynamiske violinspil og sin engagerende tilstedeværelse på scenen fanger Fraser sit publikum. Frasers dybe forståelse for den skotske folkemusik har gjort ham til en anset folkemusiker i hele verden. Med alt fra traditionelle gæliske ”laments” til festlig dansemusik, imponerer Fraser med sin evne til at formidle den traditionelle skotske musik. Der bliver dog også plads til at improvisere på nogle af numrene, og Fraser får sat sit eget præg på melodierne hele vejen igennem.
I Copenhagen Folk Club optræder Alasdair Fraser sammen med cellisten Natalie Haas. Dette samarbejde begyndte for 12 år siden, og siden da har de to indspillet adskillige CDer og turneret i hele verden.
Amerikanske Natalie Haas har spillet cello siden hun var ni år gammel og er uddannet cellist fra Juilliard School. Da Haas som 11-årig deltog i Frasers Valley of the Moon Scottish Fiddling School, introducerede han hende for keltisk musik. Siden da har Haas eksperimenteret med celloens muligheder for at akkompagnere violinen i den traditionelle skotske musik.
Det er i høj grad i samarbejde med Fraser, at Haas har eksperimenteret med den skotske musik. I Copenhagen Folk Club får vi lov at opleve resultatet af disse eksperimenter, som de to har høstet megen ros og en lang række priser for.
FROMSEIER HOKINGS
De har turneret sammen i hele verden og har igennem mange
år udviklet en helt unik intimitet i deres spil. De gamle supersvingende
melodier får følgeskab af Ditte og Sigurds egne
kompositioner.
Ditte og Sigurd udforsker duoformatet til fulde og inviterer
publikum ind i deres musik med en sensitivitet og
hjertevarme der giver lyst til både dans og eftertanke.
Ditte Fromseier startede sin musikalske karriere på Bornholm
som 4-årig og har siden spillet sig jorden rundt og uddannet
sig både som klassisk og folkemusikker. Bl.a. ved University of
Limerick.
Sigurd Hockings er en af de mest virtuøse og alsidige folkguitarister
i Danmark. Han har hentet inspiration til sin helt
individuelle og alsidige spillestil i både skandinavien og i det
keltiske stilområde.
”Det var en nydelse at lytte til Ditte Fromseier Hockings smukke og
forførende violin- og bratchspil, dygtigt suppleret af Sigurd Hockings
lyriske guitar. Men det er først og fremmest sammenspillet mellem de
to ægtefæller, der får det hele til at gå op i en højere enhed, da
musikken bliver serveret med en naturlig lethed og et smil på læben.”.
Per Dyrholm – www.Rootszone.dk