Søndag. 16. november
Kl. 15.00 (dørene åbnes kl. 14.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg
Brian McNeill er født i Skotland og er en anerkendt folkemusiker på et bredt udvalg af instrumenter. McNeills evner til at skrive og synge indenfor den traditionelle skotske stil er også en vigtig del af hans musikalske karriere. McNeill er desuden kendt som medstifter af Battlefield Band og for mange års medvirken ved Tønder Festival.
Drones & Bellows er en international gruppe med base i Sønderjylland. Det er den skotske folkemusik, der er i højsædet, men der er også plads til irske melodier. McNeill har tidligere været inde over Drones & Bellows’ indspilninger som producer, men nu har de seks musikere taget samarbejdet til et nyt niveau. Sammen udgav de albummet The Crew O’ The Copenhagen i 2010. I år er det blevet tid til en turne rundt i Danmark, hvor publikum får mulighed for at høre deres medrivende og stemningsfulde musikalske samarbejde live.