CALUM STEWART & HEIKKI BOURGAULT

huntersmooncoverTorsdag d. 24. april
Kl.  20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

 

Skotten Calum Stewart har etableret sig som en traditionel og moderne musiker, ligesom bretonske Heikki Bourgault er en anerkendt guitarist. På flere albums har de vist, at de kan blande deres to forskellige musikalske rødder og sammen skabe ny og spændende folkemusik.

Calum Stewart: Uilleann pipes, fløjte
Heikki Bourgault: Guitar

Virtuos skotsk/fransk duo på deres 2. DK turné med to af den keltiske scenes unge førende musikere i et nærmest telepatisk sammenspil, der oser af nærvær og spilleglæde. Publikum kan se frem til en helt unik koncertoplevelse! www.calumheikki.com

Calum Stewart & Heikki Bourgault er en ung og virtuos skotsk / fransk duo, som første gang gæstede Danmark i november 2011 og begejstrede publikum med deres formidable sammenspil og tekniske kunnen.
Calum og Heikki spiller keltisk folkemusik i verdensklasse med rødder fra De Britiske Øer og Bretagne i Frankrig. De udfordrer hele tiden traditionen og hinanden, tilfører nye elementer og krydser musikalske grænser, så deres melodimateriale ikke længere er egnsbestemt.

Duoen startede i 2008 ud på deres fælles musikalske rejse og internationale karriere, som hurtigt udviklede sig til et helt unikt samarbejde, hvor begge musikere til stadighed og uimodståeligt udfordrer de gængse grænser for både det musikalske udtryk og deres tekniske kunnen i et nærmest telepatisk sammenspil.
Med rødderne solidt forankret i den keltiske og bretonske musik føjer duoen en ny dimension til folkemusikken, men altid med forståelsen og respekten for de gamle traditioner intakt.

Duoens seneste udgivelse ’Hunter’s Moon’ havde release januar 2014 og har fået blændende anmeldelser.
www.calumheikki.com

Calum Stewart
er født og opvokset i Skotland og begyndte i en tidlig alder at spille tinwhistle. Han skiftede senere til træ-tværfløjten og er nu en af den keltiske scenes førende unge musikere i moderne, traditionel, britisk, europæisk og world musik.
Calum har arbejdet med en lang række europæiske musikere og spillet mange forskellige genrer. Dette har bidraget til, at han har skabt sin egen unikke spillestil, og han fortolker derfor den keltiske musik på sin helt egen måde. Også Uilleann Pipes har han nu med på scenen og mestrer også den til fulde.

Heikki Bourgault
kommer fra en ny generation af musikere fra Bretagne i Frankrig og spiller både traditionelle og moderne, unikke fortolkninger på sin guitar. Den er stemt i DADGAD, hvilket giver en åben, farverig og fyldig klang. Han har et meget stærkt fundament i den bretonske musik- og dansetradition og skubber grænserne for, hvad der er muligt med den åbent stemte guitar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.