Spændende aften med bretonske Veillon / Le Bigot og den svenske trio Nos Honks byder ind til en folkemusik af høj klasse.
Fredag d. 16. maj
Kl. 20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100 (Se næste side for info)
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg
NOS HONKS
Den svenske trio Nos Honk er det seneste år gået på opdagelse i hinandens musikalske baggrunde. Med deres tre blæseinstrumenter bevæger de sig langt omkring i genrer og samspil. På programmet står blandt andet traditionel musik fra Sverige, Bretagne og Irland. Trioens musik er bearbejdet og gennemtænkt, og alligevel er hver koncert noget særligt, da det spontane og improvisatoriske også er i højsædet.
Jonas Knutsson: Saxofoner
Anna Roussel: Traversfløjte
Markus Tullberg: Traversfløjte
VEILLON / LE BIGOT
Dette makkerpar hører til i den absolutte elite indenfor bretonsk folkemusik, som er fyldt med fængslende melodier og dansemusik og bærer præg af befolkningens keltiske ophav. Med mere end 30 års samarbejde bag sig har duoen udviklet og udforsket musikkens verden, og deres høje musikalske niveau imponerer fortsat publikum verden over.
Jean-Michel Veillon: Fløjter
Gilles Le Bigot: Guitar