PURE IRISH DROPS 11. oktober

pureirishdropsLørdag d. 11. oktober
Kl.  20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

Årets Pure Irish Drops-koncert byder på harmonikamusik af høj klasse. 3 musikere, der er vokset op på hver sin side af Atlanterhavet, mødes og der skabes en forbindelse igennem harmonikaen og de irske musiktraditioner.

Canadiske Graham Wells er vokset op i Newfoundland, et område hvor den irske musiktradition har en rig historie og siden han var barn har Wells været en del af den lokale musikscene. I dag er han en respekteret musiker både i Canada og i udlandet og han har sat sit tydelige præg på harmonikamusikken i Newfoundland.

Conor Moriarty stammer fra Sliabh Luachra. Han er en af Irlands mest eftertragtede harmonikaspillere og er med i det succesfulde Deenagh Ceili Band. Moriarty var også en del af Pure Irish Drops-turneen i 2013.

En anden gammel kending i Pure Irish Drops-regi er Benny McCarthy, som har været med flere gange før. Han er en af skaberne af det kendte band Danú og deltager aktivt i promovering af traditionel musik i Irland ved at dele sin erfaring med unge musikere.

Benny McCarthy: Harmonika, melodeon
Conor Moriarty : Harmonika, melodeon
Graham Wells: Harmonika, melodeon, bodhrán, vokal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.