SPIL DANSK DAG: SVØBSK

121206_Svoebsk_0037Onsdag d. 30. oktober
Kl.  20.00 (dørene åbnes kl. 19.00)
Entré: kr. 70/100
Metronomen
Godthåbsvej 33
2000 Frederiksberg

Copenhagen Folk Club byder i år velkommen til koncert i anledning af Spil Dansk-dagen, der for 13. gang er med til at sprede budskabet om dansk musik.

Hos Copenhagen Folk Club står Svøbsk på scenen. Den danske kvartet nyder tydeligt selve musikken og inspireres af hinandens musikalske selskab.
Kernen i orkestret er musikerparret Maren Hallberg og Jørgen Dickmiess, der står for hovedparten af de mange spændende kompositioner. Sammen med to forrygende musikere, Theis Langland og Simon Busk, skaber de en ny musikalsk oplevelse. Kvartetten spiller musik som vugger publikum, men også melodier med overraskende temposkift. Stemningen går fra magisk og stille til pludseligt kraftigt og udtryksfuldt.
Inspirationen hviler i den traditionelle folkemusik og er siden tilført tydelig fornyelse med personlige indtryk og sin egen lyse tone.

Svøbsk byder på flere end en halv snes forskellige instrumenter, der udfordrer hinanden i et utal af kombinationer og udtryk. Instrumenterne spænder lige fra harmonika, violin, guitar, perkussion og klaver til mere eksotiske indslag som jødeharpe, mandolin og skeer. Det hele krydres med sange, dans og små historier og kærlig inddragelse af publikum.

Maren Hallberg: Harmonika, sang
Jørgen Dickmeiss: Violin, mandolin, guitar, sang
Simon Busk: Perkussion, sang
Theis Langlands: Klaver, ukulele, mundharpe, sang

Dette arrangement er støttet af Spil Dansk
spil_dansk


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.