Lørdag d. 9. februar
Kl. kl. 20.00
Entré: kr. 60/90
Metronomen
Godthåbsvej 33
Frederiksberg 2000
HIMMERLAND
Ny Roots Musik fra Danmark
Himmerland er et spritnyt band som spiller musik komponeret med udgangspunkt i fem meget forskellige musikeres traditioner og kultur. Vi mødtes under indspilningerne af soloalbummet “Himmerlandsmelodier”, et projekt skabt af bandets grundlægger, saxofonist Eskil Romme.
Efter en turné på Færøerne, besluttede vi os for at udvide konceptet, og vi er stolte af at kunne præsentere Himmerland, et band som består af yderst erfarne musikere fra meget forskellige genrer, som spiller ny roots musik fra Danmark.
I august 2012 optrådte Himmerland på Tønder Festival, og i den forbindelse udgav vi bandalbummet, “Himmerland – New Danish Roots Music”.
Siden starten i 2010 har vi turneret intensivt og har bl.a. spillet i Danmark, Sverige, Italien, Grækenland, Skotland, Ungarn, Bulgarien, Ukraine, Rusland, Canada og Sydamerika, og i foråret 2013 drager vi bl.a. til Tyskland, Australien og New Zealand.
ESKIL ROMME (Sopransaxofon) er fra Fyn, men har boet i Himmerland i Nord-Jylland, det meste af sit liv. I løbet af de 30 år Eskil har spillet, har han blandet traditionel dansk musik med jazz og andre relaterede genrer. På sine mange rejser i Skandinavien og Storbritannien har han udviklet sin helt egen “Nordsø blanding” af lyd og stilarter. I 2009 udgav han albummet “Himmerlandsmelodier”, som samtidig blev starten på bandet Himmerland. Eskil er kunstnerisk leder af den lille men velrennomerede Halkær Festival, og han er kendt for sine mange internationale turneer med Færd og Kryss.
DITTE FROMSEIER (Violin, vocals) kommer fra den lille danske ø Bornholm. Ditte er en bemærkelsesværdig violinist og sanger på den danske folkemusikscene, hun er involveret i en lang række bands, og har turneret i Danmark og rundt i verden. Hun er også koordinator på folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Odense. Ditte er kendt fra sit arbejde i bands som Habbadám, Fiol Ministeriet og senest i duoen Fromeier/Hockings.
MORTEN ALFRED HØIRUP (Guitar, sang) er opvokset på sydlolland, men flyttede til København som 16-årig. Morten har i løbet af sine mere end 25 år som professionel musiker, turneret over hele verden med danske og udenlandske musikere. I 2004 modtog han en Danish Music Award (Danish “Grammy”), som “Årets Danske Folk Komponist”, og i 2012 modtog han årets Danish Music Award Folk Hæderspris. Han er desuden en dedikeret musikjournalist inden for folkemusikgenren, og står bag radioprogrammet “Folk Danmark”, på Den 2. Radio. Morten er kendt fra violin og guitarduoen, Haugaard & Høirup, og den dansk-finsk-amerikanske trio, American Café Orchestra (ACO).
ANDRZEJ KREJNIUK (Elektrisk basguitar, sang) er født i Polen af polske forældre, men har levet i Danmark det meste af st liv. Andrzej er en respekteret musiker og komponist, og en fremragende solist på den elektriske bas. Han har stor erfaring fra den danske og internationale jazz og verdensmusikscenen, og han spiller til dagligt med bl.a. “Lelo Nika”, “Afenginn”, samt naturligvis med hans eget jazz fusions band, “Abstract Virtuality”.
AYI SOLOMON (Perkussion, sang) er fra Ghana, men har boet i København i mange år. Solomon nyder stor respekt overalt hvor han har spillet de seneste mange år, både i Danmark og internationalt. Han har udgvet to albums i eget navn, og han har optrådt og turneret med en lang række topprofessionelle bands og projekter, inden for genrer som verdensmusik, rock, pop og jazz. Blandt de bedst kendte er Pierre Dørge & The New Jungle Orchestra, Moussa Diallo Trio og Palle Mikkelborg.