Tag-arkiv: folkemusik

Dallahan

Søndag d. 4.februar kl. 20.00
Dørene åbner 19.30
Entré kr 100 / 175
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Dallahan slår til igen med stærk sound

Good news. For det er igen tid til en koncert med skotsk-irsk folkemusik og bandet Dallahan, som på sin Danmarksturné rammer Copenhagen Folk Club i Metronomen søndag d. 4. februar. Igen ja, For de var hos os for næsten nøjagtigt fire år siden.

Fyrig og festlig keltisk musik

Den fine sanger Jack Badcock står med sin gode stemme og guitar i front for bandet med Ciaran Ryan på banjo, mandolin og violin, Benedict Morris også på violin og Andrew Waite på harmonika. Sammen danner de et tætvævet, farvestrålende tæppe af musik i afvekslende farver, mønstre og tempi, og musikken går lige i deres glade, dedikerede publikummer.

Trods rødder og sjæl i deres trad-musikbagage ligesom også egne sange, så tager de lige så tit glad og gerne lytterne med på rejser ind i amerikansk folk, funky balkanmusik og rockede rytmer. Og fyrig, festlig og ofte instrumental keltisk musik. Det hele leveret med blændende spil, drive, overskud og masser af schwung og swing.

10-års jubilæum

Bandet kan i 2024 fejre 10 års-jubilæum og fik stor succes fra starten, og den er bare vokset og vokset. De har spillet på utallige festivaler og spillesteder i hele 23 lande og har stadig fuld fart på. Musikerne er dygtige og engagerende i sig selv, men er også del af en epoke, hvor den skotske og irske trad/folk-scene har blomstret vildt ligesom også for vidt også den danske. Den udvikling har Dallahan været meget medvirkende til med deres moderne, tidssvarende folkemusik.

Dallahan når altså langt rundt i musikken og har udsendt fire album. Det seneste ”Speak of the Devil” i juni 2023. De blev i begyndelsen sammenlignet med og kaldt den nye generations Lunasa. Men de er i høj grad sig selv med den erfaring, som 10 års musik og samspil giver. De har meget bevidst brudt grænser ned og skabt deres egen Dallahan-sound med nøgleord som medrivende og virtuos.

Nu er det blevet til et tiår med diverse nomineringer, priser og utallige koncerter. De er blevet veteraner og leverer stærke shows – glædeligt, at det nu igen bliver her i Copenhagen Folk Club og Metronomen.

Jørgensen & Sørensen

Fredagd. 9. juni kl. 20.00
Entre kr 100 / 175
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Snør danseskoene og swing med Jørgensen & Sørensen

Den 9. juni byder vi velkommen til en dansk duo, som kan ikke bare lidt af hvert, men rigtig meget forskelligt. Makkerparret er den klassiskuddannede pianist Kristian Jørgensen og kontrabassist Steffan Søgaard, som dog her fører an på violinen – for den trakterer han lige så fint og nemt. Violinen kom ind i hans liv, da han var tre år, kontrabassen begyndte han på 10 år senere. Han føler sig helt hjemme på begge instrumenter.

Ved hans side skal vi så opleve Jørgensen som ragtimepianist, især kendt fra jazz- og bluesscenen, ligesom han er oplært i swingtraditionen i selveste New Orleans. Sat sammen med Sørensens rytmiske og energiske spil skaber de en levende og danselysten stemning, som vi glæder os til, at I skal nyde hos Copenhagen Folk Club i Metronomen.

De er et blændende og alsidigt team, de to, og de skal nok få jer op af stolene – og der bliver mange danse at vælge imellem. Tag en totur eller polka, hvis du ikke er mere til heftig ragtime og swing. Det er ikke lagt op til en aften på stolene – men man må gerne.

Duoen mødtes i 1998 og har spillet sammen siden til utallige omgangebåde traditionel danskfolkedans og en masse andet. Sammen udgav de albummet ”Råt og usødet” for et par år siden. Dansk folkemusik ville ikke være det samme uden Steffan Sørensen. Han har været med i og spillet med mange bands, bl.a. ZAR, som han fik sin første af syv DMA Awards med. Faktisk har han medvirket på mere end 40 albums, hvilket i gennemsnit er to om året siden lidt før årtusindskiftet.

Pianist Kristian Jørgensenagerer ikke mindst på jazz- og bluesscenen, men er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og oplært i swingtraditionen. Det giver enorm spændvidde i repertoiret. Sidste år var han med på Årets Bluesudgivelse og har også en Reumert-nominering for sit arbejde som komponist og repetitør på Det Kgl. Teater. Han har også været med på en hel del albums. Og Steffan Sørensen har i øvrigt også en fin eksamen fra folkemusiklinjen i Odense (nu Esbjerg).

Kombinationen af traditionelt spillet violinmusik og swingende klaverakkompagnement vækker nok associationer tilden traditionelle musik på Cape Breton i Nova Scotia, Canada. Musikken danser let og alligevel stærkt og fyrigt hen over gulvet. Alle typer stykker udføres kolossalt kompetent og med glød, glæde og energi. Det er dog også en fornøjelse bare at sidde og nyde frydefuldt, mens man swinger indvendigt. Men musikken går nu engang direkte ned i fødderne.

Kris Drever & Boo Hewerdine

Torsdag d. 4. maj kl. 20.00
Entre kr 100 / 175
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Kris Drever og Boo Hewerdine er to af UK’s flittigste og mest efterspurgte musikere. De er begge to sangere, sangskrivere, guitarister og producere, og så er de rigtig fine musikalske venner

I 2015 udgav de sammen EP’en ”Last Man Standing” og arbejder nu og da som duo. Men de mødtes længe før det. Boo Hewerdine er meget kendt som producer, og det var i den kontekst, Drever tog kontakt om en sang til hans senere prisvindende debutalbum, ”Black Water” fra 2006. Siden har Kris udgivet bl.a.”Mark the Hard Earth”,”If Wishes Were Horses” og “Where the World is Thin” i eget navn.  

Den nu 44-årige Kris Drever er fra Shetland anerkendt som en af de vigtigste singer/songwriters på den skotske, kontemporære roots & folkscene, hvor han også har været med i grupperne Session A9, trioen LAU og allerførst Fine Friday, som udgav to albums. De andre to var Nuala Kennedy og Anna-Wendy Stevenson. Han dannede LAU i 2005, og de udgav fem albums (indtil videre), og sideløbende har han samarbejdet med mange andre, bl.a. Roddy Woomble, John McCusker, Kate Rusby, Julie Fowlis og Eddi Reader. Netop sidstnævnte forbinder i høj grad aftenens to musikere.  

61-årige Boo Hewerdine indspillede først med bandet The Great Divide, og så kom firserbandet The Bible. Hurtigt blomstrede Boo som musiker, sangskriver, producer og live performer. Som producer er han fuld af ideer, innovativ og tager lederskab for produktionerne. Han har eget plademærke, Haven Label, og afholder også sangskriver-workshops. Sangskrivning er nummer ét.

Hans allermest kendte samarbejde er med den skotske sangerinde Eddi Reader, som i 1989 havde kæmpesucces med Fairground Attraction og sangen ”(It’s Got to Be) Perfect”. Hun er siden blevet skotsk folks darling og beundres for sin sang i hele verden. Boo og Eddi fik international succes med Hewerdines sang ”Patience of Angels” i 1995, og han producerede Readers “Sings the Songs of Robert Burns” i 2003. Det album er blevet en folk-klassiker. State of The Union er Hewerdines hans nu og da-duo med amerikanske Brooks Williams, hvor de virkelig får præsenteret et miks af deres vidt forskellige musikalske udgangspunkter. Den dygtige mand har skrevet materiale til bl.a. Sia, K.D. Lang, Drever, Reader og selvfølgelig sig selv.

Det glæder os i CFC at kunne præsentere denne exceptionelle top-duo i Metronomen.