Tag-arkiv: folkesanger

Dallahan

Søndag d. 4.februar kl. 20.00
Dørene åbner 19.30
Entré kr 100 / 175
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Dallahan slår til igen med stærk sound

Good news. For det er igen tid til en koncert med skotsk-irsk folkemusik og bandet Dallahan, som på sin Danmarksturné rammer Copenhagen Folk Club i Metronomen søndag d. 4. februar. Igen ja, For de var hos os for næsten nøjagtigt fire år siden.

Fyrig og festlig keltisk musik

Den fine sanger Jack Badcock står med sin gode stemme og guitar i front for bandet med Ciaran Ryan på banjo, mandolin og violin, Benedict Morris også på violin og Andrew Waite på harmonika. Sammen danner de et tætvævet, farvestrålende tæppe af musik i afvekslende farver, mønstre og tempi, og musikken går lige i deres glade, dedikerede publikummer.

Trods rødder og sjæl i deres trad-musikbagage ligesom også egne sange, så tager de lige så tit glad og gerne lytterne med på rejser ind i amerikansk folk, funky balkanmusik og rockede rytmer. Og fyrig, festlig og ofte instrumental keltisk musik. Det hele leveret med blændende spil, drive, overskud og masser af schwung og swing.

10-års jubilæum

Bandet kan i 2024 fejre 10 års-jubilæum og fik stor succes fra starten, og den er bare vokset og vokset. De har spillet på utallige festivaler og spillesteder i hele 23 lande og har stadig fuld fart på. Musikerne er dygtige og engagerende i sig selv, men er også del af en epoke, hvor den skotske og irske trad/folk-scene har blomstret vildt ligesom også for vidt også den danske. Den udvikling har Dallahan været meget medvirkende til med deres moderne, tidssvarende folkemusik.

Dallahan når altså langt rundt i musikken og har udsendt fire album. Det seneste ”Speak of the Devil” i juni 2023. De blev i begyndelsen sammenlignet med og kaldt den nye generations Lunasa. Men de er i høj grad sig selv med den erfaring, som 10 års musik og samspil giver. De har meget bevidst brudt grænser ned og skabt deres egen Dallahan-sound med nøgleord som medrivende og virtuos.

Nu er det blevet til et tiår med diverse nomineringer, priser og utallige koncerter. De er blevet veteraner og leverer stærke shows – glædeligt, at det nu igen bliver her i Copenhagen Folk Club og Metronomen.

Kieran Goss & Annie Kinsella

Søndag d. 30. april kl. 20.00
Entre kr 100 / 175
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Smukke sange i harmoni: Oplev duoen Kieran Goss & Annie Kinsella

Parret, som ikke mindst roses til skyerne for deres harmonier, udsendte i 2019 deres første CD sammen, ”Oh The Starlings”, men den ene part, nemlig Kieran Goss, har en lang række albums bag sig. Han lagde ud i 1989 med ”Brand New Star”, en interessant og modig titel på et debutalbum. På folkemusikscenen er han blevet noget af en stjerne med sine nu 11 albums plus det nye med partneren Annie Kinsella foruden to opsamlinger og DVD’en ”Live in Belfast”.

Kieran Goss er fra Co. Down i Nordirland, men bor i Sligo. To af hans sange blev indspillet af Mary Black på hendes ”Babes in the Wood” fra 1992, og det må vel siges at være en helt god start for sangskriveren. Både han og Annie Kinsella er fine sangere, og tilsammen bliver det magisk, skriver mange anmeldere. Det handler om de to stemmer sammen og hver for sig, men også kemien imellem de to, som jo også danner par privat.

Goss har en stærk evne til at interagere humoristisk med publikum, og han elsker at blive udfordret. Selv siger han, at han nogle gange skal huske sig selv på, at han er sanger/sangskriver, ikke komiker. For han mener, at det er en balanceakt, fordi det handler om at være sig selv og være ægte. Samtidig bliver det en forstærket version, når man står på scenen, men man skal ikke skrue for meget op. Man bliver bedre til at finde det helt rigtige mix med alderen.

Nu taler jeg mindre imellem sangene, for det er dem, det handler om. Sange med basis i personlige erfaringer, som også påvirker sangene følelsesmæssigt, men absolut ikke må være terapi for sangskriveren. Mit ønske er at gøre detaljer og følelser fra mit eget liv universelle, ikke private.

Det kommer den irske duo til at gøre i Copenhagen Folk Club, når de sammen og med de skønneste harmonier optræder med sangene fra det meget roste, flot anmeldte debut “Oh, The Starlings”. Den kaldes “a stunning piece of work” med stor opmærksomhed fra både fans og musikere over hele verden. Naturligvis får vi også sange fra Kieran Goss’ store bagkatalog. Og de kan begge to det der med den særlige irske charme og varme.

Christian Alvad & Anna Wirsén d. 26. januar

Torsdag d. 26. januar kl. 20.00
Entre kr 100 / 175
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Vi starter i det nordiske. Til årets første koncert i Copenhagen Folk Club kan du nemlig opleve duoen Christian Alvad og Anna Wirsén. Han er DK’s akustiske top-guitarist, hun er svensk og synger smukt i den nordiske visetradition andres og egne sange. Senest har hun udgivet CD’en ”Vardagsballerina”. Alvad har skabt film- og TV-musik, og tilsammen giver de os poesi, udstråling, humor, fortællinger – og dejlig musik.

Mange kender Christian Alvad fra hans mere end 30 årige samarbejde med Niels Hausgaard og andre. Han stemmer sine guitarer, så de kan levere noget unikt. Som han siger det: ”Jeg ville gerne spille musik med en stor lyd. Så begyndte jeg at pille ved instrumentet, og det er jo faldet i folks smag”. Han har udsendt en lang række album siden 1979 og indspillet musik til diverse naturfilm. I de senere år har han hans liv og samarbejde med Anna Wirsén skabt magi i musikken og en tæt og humoristisk kontakt med publikum.

Der er med andre ord lagt op til en stærk oplevelse med melodisk guitarspil, viser udi de nordiske traditioner, folk, måske lidt blues og romantik, humor, alvor, vemod, hverdag og engagerende historier om dette og hint. Mellem sine egne sange leverer Anna Wirsén også guldkorn fra Cornelis Wreeswijk og Evert Taube. Alvad & Wirsén sikrer en ret så suveræn og nordisk aften.