Tag-arkiv: keltisk

Dallahan

Søndag d. 4.februar kl. 20.00
Dørene åbner 19.30
Entré kr 100 / 175
Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Dallahan slår til igen med stærk sound

Good news. For det er igen tid til en koncert med skotsk-irsk folkemusik og bandet Dallahan, som på sin Danmarksturné rammer Copenhagen Folk Club i Metronomen søndag d. 4. februar. Igen ja, For de var hos os for næsten nøjagtigt fire år siden.

Fyrig og festlig keltisk musik

Den fine sanger Jack Badcock står med sin gode stemme og guitar i front for bandet med Ciaran Ryan på banjo, mandolin og violin, Benedict Morris også på violin og Andrew Waite på harmonika. Sammen danner de et tætvævet, farvestrålende tæppe af musik i afvekslende farver, mønstre og tempi, og musikken går lige i deres glade, dedikerede publikummer.

Trods rødder og sjæl i deres trad-musikbagage ligesom også egne sange, så tager de lige så tit glad og gerne lytterne med på rejser ind i amerikansk folk, funky balkanmusik og rockede rytmer. Og fyrig, festlig og ofte instrumental keltisk musik. Det hele leveret med blændende spil, drive, overskud og masser af schwung og swing.

10-års jubilæum

Bandet kan i 2024 fejre 10 års-jubilæum og fik stor succes fra starten, og den er bare vokset og vokset. De har spillet på utallige festivaler og spillesteder i hele 23 lande og har stadig fuld fart på. Musikerne er dygtige og engagerende i sig selv, men er også del af en epoke, hvor den skotske og irske trad/folk-scene har blomstret vildt ligesom også for vidt også den danske. Den udvikling har Dallahan været meget medvirkende til med deres moderne, tidssvarende folkemusik.

Dallahan når altså langt rundt i musikken og har udsendt fire album. Det seneste ”Speak of the Devil” i juni 2023. De blev i begyndelsen sammenlignet med og kaldt den nye generations Lunasa. Men de er i høj grad sig selv med den erfaring, som 10 års musik og samspil giver. De har meget bevidst brudt grænser ned og skabt deres egen Dallahan-sound med nøgleord som medrivende og virtuos.

Nu er det blevet til et tiår med diverse nomineringer, priser og utallige koncerter. De er blevet veteraner og leverer stærke shows – glædeligt, at det nu igen bliver her i Copenhagen Folk Club og Metronomen.

Cara

Lørdag d. 16. september kl. 20.00
Entre kr 100 / 175
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Cara kan deres kram til perfektion

Når Cara går på Metronomens scene d. 16. september, kan du roligt regne med en voldsomt underholdende aften fyldt med irskog skotsk musik serveret på den livlige og karismatiske måde. Deres musikalske hjemland er ikke mindst Irland. Du får traditionelle sange, numre med strejf af pop, nyere numre, også bandets egne kompositioner.

De irsk/skotske/tyske musikere og sangere har i ca. 20 år begejstret publikum mange steder i verden med musik, charme, flot showmanship og supervokaler. Cara har haft forskellige konstellationer gennem årene. Aktuelt er det de to helt faste, nemlig karismatiske Gudrun Walther på vokal, violin og accordion og Jürgen Treyz på guitar, dobro og backingvokal. Sammen med dem er den også dygtige sangerinde og pianist Kim Edgar og Simon Pfisterer på uilleann pipes. Hist og pist høres også fløjter og måske mere. Det kommer til at køre derudaf i fuld fart og med stærk indlevelse.

Bandet fejrede 15 års jubilæum i 2018 med et livealbum. Det nyeste fra 2021 hedder ”Grounded”, og netop det var mange af os jo i 20/21. Af gode grunde blev dette album mere alvorligt, dybt og eftertænksomt. Cara har i alt udsendt en halv snes albums. 

Kvartetten er populær og berømmet for sin store musikalitet og fine sang, men i høj grad også for evnen til at komme langt ud over scenen, bygge en fed stemning op, holde en fest med publikum, men også med plads til de stille ballader. De kan kort sagt deres kram til perfektion.

De er dygtige og talentfulde hver for sig – og tilsammen: Eksplosive på den gode måde. Kort sagt, som en skotsk anmelderhar udtrykt det, så er de ”en hel festival i ét band”. I kan godt regne med at holde party her hos os d. 16. september.

Gnoss

Torsdag d. 24. november kl. 20.00
Entre kr 100 / 150 
Metronomen, Godtåbsvej 33, Frederiksberg 2000

Det er en fornøjelse at præsentere den unge, skotske kvartet Gnoss, som alle vegne rosesfor deressærlige udgave af trad-folk med både dybt rodnet og stærk flair for nutidig opdatering. Bandet spiller med storeevner, dedikation, dygtighed og med en usædvanlig modenhed for deres alder. Gnoss er nomineret tre gange til Scots Trad Award.

De fire medlemmer er Aidan Moodie på guitar/vokal og Graham Rorie, violin/mandolin/tenorguitar – begge fra Orkneyøerne – samt Connor Sinclair, flute/whistles/vokal og Craig Baxter på bodhran/percussion. Alle har de studeret musik på The Royal Conservatoirenof Scotland. Tilsammen skaber de et spraglet tog tætvævet tæppe af akustiske lag og tænker fremad i forhold til traditionel musik, ligesom de udstråler både en professionel tilgang, en naturlig varme og overskud.

Det har de allerede vist mange gange, bl.a. på den næsten tre uger lange skotske festivalCeltic Connections i Glasgow, som i 2023 kan fejre sin 30 års fødselsdag! CC blev hurtigt en succes og er bare vokset lige siden, og man kan nok sige, at januar-festivalen er blevet både en vigtig arbejdsplads i folkemusikken, men sandelig også den dejligste legeplads for både de skotske folkemusiker og alle de mange tilrejsende.

I januar 2022 genskabte Gnossdereslockdown-album “The Light of the Moon” live på CC, og før det udgav de i 2019 albummet ”Drawn From Deep Water” til stor ros og succes for det fine samspil og velvalgte materiale. Albummet placerede dem reelti første rækkepå den skotske folk&tradscene 2022.