Perry Stenbäck og Dekadansorkestern spiller originale numre og har en fornem forståelse for og fortolkninger af den svenske visetradition (Evert
Taube, Cornelis Vreeswijk m.fl.) stænket med jazz og blues.
Har man oplevet den herboende svenske sanger/guitarist Perry Stenbäck og hans fornemme Dekadansorkester, skal man have et hjerte af støbejern for ikke at medgive at hér er et musikalsk foretagende af en kvalitet, så
man forlader koncerten med rank ryg, en sang og et smil på læben og en overbevisning om, at det dér liv nu alligevel ikke er så tosset endda.